Om galleriet
Det kræver at du ringer på dørklokken og træder nogle trappetrin op før jeg kan byde dig velkommen inden for i galleriet - en fuldt møbleret lejlighed med kunst overalt på væggene, på hylder og i vindueskarme. Intet er som i et almindeligt galleri - ingen hvide vægge og intet kunstigt, ensformigt lys fra spots i loftet. Lejligheden er i sig selv næsten et kunstværk. De forskellige rum har hver sin farve, som oftest indgår i et fint afstemt modspil til den udstillede kunst.
Foto: Ib Westersø
Galleriets stamgæster bemærker ofte, hvordan hele lejligheden skifter karakter hver gang der vises en ny udstilling. For de fleste kunstnere er det også en forfriskende oplevelse at se deres værker udstillet i en mere utraditionel kontekst - selv om nogle af de mere verdensvante allerede kender konceptet fra udlandet.
Foto: Ib Westersø
I galleriet arrangeres nye udstillinger flere gange om året. Og som du kan se af "
Udstillingslisten" er de vidt forskellige - både hvad angår værkernes udtryksform og prisleje.
Klik på "
Nyhedsmail" i hovedmenuen, hvis du gerne vil underrettes om kommende arrangementer og hvad der i øvrigt sker i og omkring galleriet.
Foto: Ib Westersø
Selv om det kan virke lidt akavet at skulle ringe på, gå op ad trappen og måske endda føle at man er på besøg i et fremmed hjem, så skal du vide, at du altid er velkommen. Og for at være sikker på at jeg er klar til at tage i mod anbefales du på forhånd at lave en aftale på tlf.: 6612 7172.
Foto: Ib Westersø
Set i en lidt større sammenhæng er galleriet endog meget tilgængeligt, idet hele galleriets samling er lagt ud på galleriets web-side. Mere end 2.200 værker i alle prisklasser er repræsenteret på siden, hvor man frit kan orientere sig mht. kunstnernavne, prisleje og art, såsom maleri, grafik, skulptur, fotografi og bøger. Via web-siden kan man for 14 dage reservere et eller flere værker, som efterfølgende kan tages i nærmere øjesyn enten her i galleriet eller på "aktuel plads" i eget hjem eller på arbejdspladsen. Mere end 4.000 besøgende kigger hver måned ind "galleriet", så i princippet er der travlt i forretningen.
Foto: Ib Westersø
I 2022 etablerede Galleriet en "filial" i Rungsted nord for København med udstilling af pt. 46 store skulpturer - Rungstedgaard Skulpturpark.
Parken er åben med fri entré i alle døgnets lyse timer. Oversigtskort/prisliste kan afhentes i Hotellets reception.
Adresse: Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst.