Menu

Nyheder Værker til salg Udstillinger Nyhedsmail Links Bag facaden Forlag5000






Store malerier

Store skulpturer

Krukker & Kander

Jørgen Geisted


Annas valg XIX: Lise Malinovsky



Lise Malinovsky, Model, 2010

Model
Hvad mon den kvindelige maler Lise Malinovsky har været mest fascineret af - at bruge de vilde, ekspressive farver eller den erotiske kvinde? Det er i hvert fald svært at sige hvad man som betragter først drages mod. Det er et frækt maleri. Den nøgne kvindekrop er måske dét mest dominerende motiv gennem hele kunsthistorien, forklaringerne ligger lige for. En kilde til evig inspiration og fascination. Også for kvindelige kunstnere. Dette maleri er ingen undtagelse, og man forstår hvorfor.

De kvindelige former fylder hele billedet ud. Kun omsluttet af en intens blå baggrund, og et ansigt der ikke har fået nær samme maleriske opmærksomhed som brysterne, maven. Kvindens blik på sin egen krop er tilmed en ublu invitation. Kunstnere har med pensel, malerkniv og ikke mindst brugen af heftige, flere steder ublandede farver fremmanet en krop, der emmer af sanselighed og tilgængelighed. Malinovsky har formeligt elsket at påføre den lyserøde, grønne, mørkeblå og røde farve direkte fra tuben som markering og kontur. Og øjet bevæger sig lystfyldt fra formerne til farverne i en og samme bevægelse.

Billedets form og indhold kan selvfølgelig ikke skilles ad, og diskussionen om hvad der er drivkraften for kunstneren er en akademisk øvelse. Begge dele hænger uløseligt sammen. Kunstneren bruger farverne til at kommunikere sin egen kunstneriske energi, og til at fremhæve dét hun selv ser, sanser og er forført af. Skildringen af modellen er udtryk for en levende kunstners anerkendende nik til sin franske forgænger Henri Matisse og ‘fauvisterne', samt et respektfuldt, kvindeligeligt blik på kroppens sanselighed og erotiske tiltrækningskraft. Unplugged.

Anna Krogh
Oktober 2025




Om Annas valg

Jeg har overtalt kunsthistorikeren Anna Krogh, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum (tidligere ansat på Museum Brandts og Sorø Kunstmuseum) til at gå på opdagelse i mit store lager i Wichmannsgade.

Ca. en gang om måneden vil Anna gavmildt dele ud af sine refleksioner og observationer vedr. udvalgte værker, som sætter tanker i gang og beriger os som mennesker.

Bedste hilsner





Kontakt

Peter Thomsen
Galleri5000
Filosofgangen 3,1
5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
CVR: 10038766
Mail: info@galleri5000.dk

Åbent efter aftale.

Netop nu

Der er nu 2774 kunstværker til salg her på hjemmesiden:

Maleri mv. 724
Grafik, tegning mv. 1175
Fotografi mv. 391
Skulptur mv. 418
Bøger mv. 49
Andet 17

Seneste nyheder

Nye værker til salg

Nyeste kunstværker her på hjemmesiden - klik på billederne for yderligere information.

John Olsen
-

John Olsen
-

John Olsen
-

John Olsen
Musvåge og Skader

John Olsen
Seks Krager, to Skader og to Musvåger

Peter Thomsen
Galleri5000 | Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
CVR: 10038766
Galleri5000
Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
CVR: 10038766
Mail: info@galleri5000.dk