Menu

Nyheder Værker til salg Udstillinger Nyhedsmail Links Bag facaden Forlag5000






Mariko Wada

Poul Janus Ipsen

Jazz legender

Krukker & Kander

Marianne Grøndahl:
Kunstnerportrætter


Annas valg XVI: Lars Heiberg

Jeg har overtalt kunsthistorikeren Anna Krogh, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum (tidligere ansat på Museum Brandts og Sorø Kunstmuseum) til at gå på opdagelse i mit store lager i Wichmannsgade.

Ca. en gang om måneden vil Anna gavmildt dele ud af sine refleksioner og observationer vedr. udvalgte værker, som sætter tanker i gang og beriger os som mennesker.

I denne måned et maleri af Lars Heiberg.



Lars Heiberg
Maleri (Olie/acryl på lærred) 2007
Billedmål: 40 x 40 cm.

Maleri 2007
Vi vil altid søge genkendelighed i det vi ser. Og selv i helt abstrakte malerier kan vi finde en form, der minder os om noget eller som vi frit kan associere over. Som vi relaterer til, som måske starter en fortælling eller en erindring. Sådan har jeg det med mønsterbilledet, der både ligner en Rorscharch test, og minder om en marokkansk kakkel. Kvadratisk med et malet kryds i midten, farvestrålende og umiddelbart abstrakt.

Eller er det? Den spejlvendte blårøde form i midten forestiller ikke rigtig noget, men ved nærmere eftersyn har Heiberg malet noget så banalt som en terrine. Eller rettere to terriner. Man ser nemlig låget på den ene og bunden på den anden; de ligger forskudt på fladen i top og bund. De er ikke svære at identificere når først øjet er gået på jagt efter genkendelighed. Men deres indbyrdes relation er tvetydig. De sorte organiske gevækster kunne med lidt god vilje ligne tulipaner. De fremstår ulig terrinerne stort set spejlvendte.

Køkkengenstande har længe været et yndet motiv for kunstnere som en naturlig del af deres nære hverdag. Mens vi andre blot ‘bruger’ vores udstyr, er kunstneren her på en anden mission. Han kigger. Og han maler det han ser. Men billedet præsenterer først og fremmest en malerisk fortolkning af kunstnerens verden. Af et rum, hvor vi inviteres ind via det velkendte, men som derfra opløses i et forvrænget rum, hvor former, mønstre, dekorative elementer netop ikke er placeret aflæseligt i forhold til hinanden. Det holder øjet beskæftiget, det tricker hjernen, og det inspirerer os til måske at kigge en ekstra gang, når serveringsfadene kommer på bordet.


Lars Heiberg


'Annas valg' er en serie af betragtninger om kunstværker, der har gjort et særligt indtryk på forfatteren.

Bedste hilsner





Kontakt

Peter Thomsen
Galleri5000
Filosofgangen 3,1
5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
CVR: 10038766
Mail: info@galleri5000.dk

Åbent efter aftale.

Netop nu

Der er nu 2693 kunstværker til salg her på hjemmesiden:

Maleri mv. 681
Grafik, tegning mv. 1115
Fotografi mv. 379
Skulptur mv. 452
Bøger mv. 49
Andet 17

Seneste nyheder

Efterårsudstillingen med Mariko Wada og Poul Janus Ipsen Weekendfernisering

Nye værker til salg

Nyeste kunstværker her på hjemmesiden - klik på billederne for yderligere information.

Søren West
Unode

Søren West
Lettelse

Sys Svinding
Havet giver

Poul Janus Ipsen
Together

Mariko Wada
Dodles IV

Peter Thomsen
Galleri5000 | Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
CVR: 10038766
Galleri5000
Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
CVR: 10038766
Mail: info@galleri5000.dk