Preben Winther anmelder Kirsten Klein-udstillingen

Kirsten Klein: Dingle Bay, Westireland. Analogt, s/hv foto. Archival pigment, Classic 300 g. Rammemål 71 x 71 cm, billedmål 37,5 x 58 cm. Foto: Ib Westersø.

Danmark i storm og stille

Jamen, det er jo bare fotografier...

Af Preben Winther
prebenwinther@up95.dk

I visse kredse har kunstfotografiet som genre gennem årene næsten opnået kultstatus. For andre er fotografier stadig væk temmelig uinteressante, som kunst betragtet; for det er jo bare afbildninger af noget, der findes i forvejen! Deler man denne vrangforestilling, må Galleri 5000's udstilling med Kirsten Kleins naturbetagede og betagende scenerier kunne være med til at overbevise én om det modsatte. Hendes sort/hvide kunstfotografier er både en afbildning af det sete og uendelig meget mere. De rummer med deres romantiske natursyn såvel sansning som erkendelse.

Fra sirusskyer til aftenenge

Det er ikke mindst skyerne, som kunstneren foreviger. De vældige cumulus-formationer, hvor solens stråler netop har antændt det yderste af bræmmen til en glødende korona; sirusskyernes striber over et vådområde; fjerskyerne; eller de mørke, tunge uvejrsskyer. Og selvfølgelig er det ikke bare skyer som skyer, Kirsten Klein har indfanget i sin linse. Hun har anvendt dem i sine fotografier, næsten som guldaldermalerne brugte 'skyhimlen' som led i skildringen af det sfæriske drama, der udspiller sig over os, og som man kan læse psykologiske aspekter ind i.

Havet er et andet hovedtema. Både det rolige fladvand, de dovne, langsomme dønninger og de frådende, vilde bølger, der æder sig ind på kysten, bid for bid, lige så nådeløst i dag som for årtusinder siden.

På et af billederne står også skovens slanke bøge, så stemningsfuldt majestætiske som i et maleri af Poul S. Christiansen, eller en række krogede træer i et markskel piskes ubønhørligt af vestenvinden. Andre steder danner et vildnis af ældgamle stammer og grene en dansk urskovsvision, hjulpet på vej af kunstnerens overlegne tekniske formåen. Hun kan sløre, gøre kornet, groft og mørkt, som hun nu vil det.

Men også landet derude omkring os er med. Vintermarkerne, hvor sneen ligger i plovfurernes grafiske mønstre, eller hvor køer græsser på L.A. Ring'ske aftenenge, hvor beskueren møder området ved Hulhøj (nu med mandsportræt!) eller en sanddyne på Råbjerg Mile.

En slags metafysisk undertekst

Samlet set er Kirsten Klein-udstillingen et panorama af vort eget lands topografiske mangfoldighed, ved morgen og aften, under årstidernes skiften, med enkelte geografiske afstikkere til Irland og til lyriske close-ups af naturens forunderlige mikrouniverser. Men fotografierne er også indfangelser af småbitte, intense øjeblikke, der tilsammen er med til at forme et menneskeliv; øjeblikke af stor skønhed, som de fleste af os let overser, fordi vi i dagligdagen er alt for optaget af andre ting til at standse op og se, være til stede i blot nogle af disse fantastiske nu'er. Samtidig evner Kirsten Klein at gøre disse nutidige, enkeltstående sansninger svangre med en gribende andethed. Beskueren fornemmer, at der i de fotografiske fortællinger også er nedlagt noget mere universelt og tidløst. Det flygtige, tiden er fæstnet til fotopapiret med eksistentiel styrke.

I foråret 2011 viste Holstebro Kunstmuseum udstillingen Sjælens spejl - naturfølelsen i dansk kunst, hvor også Kirsten Klein var repræsenteret. Mikael Wivel har forfattet det tilhørende katalogs store essay, hvor han om fotografen bl.a. skriver, at hun 'allerhelst arbejder med gråskalaen. Ikke fordi hun ikke kan tage de mest vidunderlige farvefotografier, men fordi skalaen passer bedre til hendes temperament. Med sin forfinede gradbøjning af det grå nærmer hun sig de magiske resultater, Hammershøi opnåede med oliefarven. [...] Det metafysiske ligger som en slags undertekst i hendes fortolkninger af naturen. De ligner noget, vi alle har set og oplevet, men samtidig minder de os også om noget, der er dybt forankret i det enkelte menneskes sind.'

Mere rammende kan det næppe udtrykkes.

Fakta

Kirsten Klein (f. 1945) blev udlært som fotograf i 1966 og debuterede tre år senere i Rådhuskælderen på Charlottenborg. Siden 1970 har hun virket som selvstændig fotograf. Hun har en lang række udstillinger og udsmykningsopgaver bag sig og har modtaget talrige æresbevisninger, i 1999 også Statens livsvarige kunstnerydelse.

Kirsten Klein er bosat på Mors, og selvom hun igennem årene har rejst i mange lande, er det Limfjorden og Mors, kunstneren er tættest forbundet med og skildrer igen og igen. Blandt hendes mange publikationer er det da også ofte hendes hjemegn, der har været emnet, f.eks. i bogen Øen bag havet (1994) med tekst af Knud Sørensen, og i Hans Edvard Nørregård-Nielsens tobindsværk Limfjorden - stemmer og steder (2011). I 2012 viste Holstebro Kunstmuseum udstillingen Limfjorden, hvor kunstnerens fotografier til bogen indgik.

Kirsten Klein er medlem af Kunstnersamfundet, BKF, Vrå-udstillingen og Corner.

GALLERI 5000, Filosofgangen 3, Odense C. Frem til den 31. december.



Kirsten Klein: Aften på engene ved Sønder Dråby. Analogt, s/hv foto. Archival pigment, Classic 300 g. Rammemål 61 x 61 cm, billedmål 38 x 50 cm. Foto: Ib Westersø.

Et udpluk af værker fra udstillingen kan ses her: + Preview