Det skriver Preben B. Winther om Teodor Bok

Tidernes mester
Teodor Bok og hans værk

Af Preben Winther

Teodor Bok blev født i Szczecin i Polen i 1947. Under Gomułka-regeringens anti-semitiske kampagne i slutningen af 1960'erne blev mange borgere af jødisk herkomst udvist af landet, og næsten 13.000 emigrerede, heriblandt Teodor Bok, der kom til Danmark og fik asyl i 1971. Fem år senere afsluttede han sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen med diplom fra Grafik/Illustration. Siden midten af 1970'erne har han udstillet separat eller i gruppesammenhæng mange steder i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen og har illustreret bøger og tidsskrifter. Alligevel er han et ukendt navn for mange. Det er synd. Inden for både skulptur, maleri, grafik og tegning var han et helt særegent talent og en dybt original kunstner.

Science fiction og middelalder

At stå over for en flok af Teodor Boks skulpturer er en voldsom oplevelse. De genererer et forunderligt liv omkring sig. De vil noget. De er dragende og dybt foruroligende, som en afgrund kan være det.

De er skabt af i tusindvis af småbitte tilvirkede træklodser og -elementer. De kan være mørkpatinerede, så de ligner gammelt jern eller bronze. Nogle af dem er mandshøje. Store hoveder balancerer øverst på tynde søjler. Blikkene stirrer forbi én, ind i fremtiden, eller er det en kontemplativ skuen tilbage ned gennem århundrederne? De kan få éns tanker til at strejfe både Brancusi og Giacometti, men også oceanisk eller såkaldt 'primitiv' kunst. Andre værker er strunke steler, som revet ud af en science fiction-fantasi eller et middelalderligt mareridt. Nogle er kuglerunde krigerhjelme, rumstationer eller refugier for ukendte hærenheder. Enkelte skulpturer illuderer kvinder eller fugle, bygget op i lyse og flade, regulære træmoduler og bringer det italienske metafysiske maleri eller designerlegetøj i erindring.

Barokt og grotesk

I Teodor Boks billeder er det enkelte menneske - eller dele af det! - ofte motivet, skildret i fastlåste, absurde eller direkte grusomme situationer. Tøjet knytter an til forestillinger om det middelalderlige. Ansigtet kan være reduceret til en tom maske, ophængt i ståltråd, eller et martret fysiognomi møder beskueren, ituskåret og atter syet sammen med grove sting, lappet med simple blikplader og søm, måske forsynet med lemme og vippeporte, som var menneskets hoved en lagerbygning, revet ud af Hienorymus Bosch's univers.

Kunstneren har både koloristisk og tematisk samplet i barokkens billedlager og i renæssancens tegnepraksis, men har vredet og formet og forvandlet det lånte til sit helt eget udtryk. Der er forundringstavler, læderplader med alskens besynderligheder og trompe l'œil på alle kontakter. Dyr gennemboret med nåle, små løkker, sindrigt udtænkte torturinstrumenter, diminutive nicher, kirsebær, briocher og brød. Nogle værker er grumme, surreelle fantasier, andre er leg med illusionismen som mulighed. Måske er der tale om subtile afsløringer af et politisk system, der på papiret og med ordet ville det gode, men i den historiske kontekst gjorde det modsatte - besang ufriheden og kontrollen med stentorrøst.

Man har aldrig set noget lignende

Da Teodor Bok var i begyndelsen af fyrrerne fik han konstateret diabetes og blev tiltagende syg og plaget. Ikke desto mindre arbejdede han videre, desto mere intenst, som i trods. Kunsten var for ham meningen med livet. Sine sidste tegninger lavede han dagen før sin død i marts 2007. Han efterlod sig en kolossal mængde små og store skulpturer, malerier, grafiske blade, tegninger og skitsebøger. Det er nogle af disse mange, mange værker, der i det sidste års tid har været blandt de mest bemærkelsesværdige indslag på den fynske kunstscene.

Da SAK Kunstbygning i Svendborg i begyndelsen af februar åbnede dørene for udstillingen Teodor Bok - Renæssancemennesket - Et livsværk in space, var alle etager stuvende fulde, først og fremmest af Boks skulpturer. Publikumsinteressen og besøgstallet oversteg enhver rimelig forventning, udstillingsperioden blev udvidet, og frem til den 20. november har man inddraget nye lokaler til en lille 'stationær' præsentation af kunstneren.

Galleri5000.dk's udstilling i Odense i april-maj, med omdrejningspunkt i Boks malerier, blev et lignende tilløbsstykke.

Skulpturstøberiet i Svendborg har fremstillet en serie af nogle af kunstnerens mindre arbejder i smuk, patineret bronze, og disse har været repræsenteret på begge udstillingsstederne.

Fortid, nutid og fremtid

Teodor Boks værker kan ligne de spændende og fremmedartede plakater, man kunne købe i Polen og Tjekkoslovakiet i ti-årene op til Murens fald og som formelig emmede af surrealisme og udechifrerbare underbetydninger. Men disse plakater var bundne til deres tid, en slags brugskunst for dissidensen.

Teodor Bok var anderledes. Hans værk rummer også dette aspekt, men han favnede langt videre. Han fortolkede undertrykkende levevilkår universelt, på tværs af epoker, tider og imperier, men også eksistensens endeløse række af uløselige gåder. Han var fascineret af civilisationsformer og teknik. Han gav både fortiden, nutiden og fremtiden mæle i ét sydende nu, med skæv humor og varme, eventyr og empati. Han var træskærer, håndværker, seer. Han var en tidernes mester, fra de hollandske stilleben og deres vanitas-motiver til Jules Verne, Willy på eventyr og endnu længere ind i det uvisse, til forestillinger, vi ikke evner at rumme.

Man vender tilbage til hans malerier og skulpturer igen og igen. For måske trods alt at finde det ene forløsende spørgsmål, der er bedre end tusind svar. Et halmstrå. Den manglende brik til tilværelsens puslespil. Eller måske bare for at henrykkes og undres.