Menu

Nyheder Værker til salg Udstillinger Nyhedsmail Links Bag facaden Forlag5000






Forårsudstilling 2023

Hans Christian Rylander in memoriam

Store skulpturer

Små skulpturer

Café Biografens Kunstsalon


På besøg hos Rylander


Foto: Peter Thomsen / Galleri5000

Den gamle kunstner vender tilbage. Det er nu fem år siden, at Rylander havde sin første separatudstilling her i galleriet og i år blev Rylander selv 70 år, så det er naturligt igen at kigge nærmere på hans billedverden.

I 1990 fik Rylander opgaven med at udsmykke Provianthuset på Christiansborg. Det tog ham fjorten år at blive færdig - næsten, fordi Rylander aldrig lader sig tilfreds og gerne har nye facetter at tilføje sine værker. De mange år var en kunstnerisk periode, hvor Rylander, sammen med en række hjælpere, har kreeret et kæmpeværk med baggrund i sit helt særegne billedsprog og med reference til nyere dansk historieskrivning. De værker, som blev udstillet her for fem år siden, var skabt som skitser til dette store projekt. Med den kommende udstilling er Rylander i gang med at frigøre sig fra dette kunstneriske billedunivers og har genfundet sit eksistentialistiske udgangspunkt for de historier han så gerne vil give oplæg til - tolkningen er og bliver nemlig beskuerens helt egen. Flere af de nye værker er malet under den overordnede titel: Erindringer - som nu hives frem fra hans tunge bagagesæk.

Lørdag d. 5. september besøgte jeg, sammen med gode venner, Rylander og hans kone Helle på deres gård/atelier på Bogø. Mest for at danne mig et indtryk af omfanget og udtrykket i de nye værker. Vi blev mødt af et bombardement af sanseindtryk fra kunstværker der bredte sig over hele atelieret, samt af alle de objekter hvorfra han henter inspiration til sin finurlige billedverden.


Foto: Peter Thomsen / Galleri5000

Rylander viser behændigt rundt i atelieret, foroverbøjet og let ludende, støttende sig til sin efterhånden uundværlige stok - og det slog mig at alderen ikke har svækket dette kompromisløse temperament i dansk kunst. Han er ganske enkelt en ener med et suverænt og tankevækkende formsprog, der omfatter livet, døden og kærligheden mellem de to køn - i alle dets facetter. Det er disse enkle eksistentielle emner der optager Rylander og som han stadig udvikler og stiller til skue for os tilskuere.

Til fri afbenyttelse og fortolkning.

Den store mangfoldighed/detaljerigdom giver ikke umiddelbart beskueren mulighed for at frigøre sig fra det enkelte billede. Rylanders værker er 'Storytelling' på den gode måde - langt fra marketingfolkenes tilpassede og strategisk velovervejede historier, hvis opgave det er at få kastet produkter over disken. Historierne, som Rylander sætter op foran os, kommer fra et ubevidst plan - indefra. De kan slet ikke holdes tilbage og det er nok et livsvilkår, som han må leve med. Det er historier fritaget for tid, kronologi og proportioner. Rylanders univers er næsten altid fyldt med kvinder - påklædte eller afklædte. Jeg er sikker på at han aldrig var blevet udøvende kunstmaler, hvis verden ikke havde været fyldt med kvinder.

I atelieret mases der ivrigt hver dag med de mange lag, som er indbygget i Rylanders værker. Der er ikke tale om en enkelt og simpel historie. Flere historier er koblet ind i hinanden i et sandt væv af sanselige indtryk, der lader beskueren tilbage med en masse spørgsmål, som man overlades til helt selv at afkode og dechifrere. Det er lidt af en opgave, men det er samtidig det der gør Rylanders malerier så unikke.

Rylander og hans kone er de fuldendte værter. De byder på god kaffe og svenskinspireret, nybagt æblekage. Vi snakker kunst og kunstens vilkår i dagens Danmark. Malerierne til udstillingen bliver valgt ud og afhentningsdagen bliver aftalt. Stille og roligt lister vi ud af døren igen - for nu skal der males.


Foto: Peter Thomsen / Galleri5000

Læs mere om Hans Christian Rylander

Værker til salg af Hans Christian Rylander

Maleri mv. (48)Grafik, tegning mv. (31)Fotografi mv. (7)Skulptur mv. (26)Bøger mv. (3)Andet (1)

Solgte værker af Hans Christian Rylander

Solgte (51)

Artikler i nyhedsarkiv

Kunstudstilling - både til venstre og højre
18. januar 2023
Fernisering - Hans Christian Rylander in memoriam
05. oktober 2022
Selvportrætter / Fernisering
20. august 2022
Hjælp til nedtagning
12. maj 2020
Galleri5000 - flytter til København
08. februar 2017
Jubilæumsudstilling Rundvisning i Provianthuset Torben Bohse særudstilling - frem til d. 15. juli Åbent hus 8. og 9. april Tre kunstnere fra Bogø Ny udstilling / fernisering Rylander - fødselsdagsåbent H.C. Rylander 70 år - Separatudstilling Det skriver Kunstavisen...... Kunst-tur til Lolland og Bogø Nyere dansk portrætkunst - særudstilling maj/juni Indretning og udsmykning af firmadomicil i Odense

Kontakt

Peter Thomsen
Galleri5000
Filosofgangen 3,1
5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
Mail: info@galleri5000.dk

Åbent efter aftale.

Netop nu

Der er nu 2685 kunstværker til salg her på hjemmesiden:

Maleri mv. 757
Grafik, tegning mv. 1044
Fotografi mv. 399
Skulptur mv. 410
Bøger mv. 49
Andet 26

Seneste nyheder

Nyt om den danske kunstner/skulptør Bjørn Okholm Skaarup Seneste nyt

Nye værker til salg

Nyeste kunstværker her på hjemmesiden - klik på billederne for yderligere information.

Jørgen Geisted
-


Sys Svinding
Bogfragment II

Sys Svinding
Bogfragment I

Steffan Herrik
Fødende Gumozo

Steffan Herrik
Kratlusker Gumozo

Peter Thomsen
Galleri5000 | Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
Galleri5000
Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
Mail: info@galleri5000.dk