Qwerty-butikken er åben
I oktober måned i år drog den danske kunstnergruppe Qwerty til New York som aktive deltagere i udstillingen Exchange Rates. (
+ sluice.info/bushwick)
Her viste gruppen værket Foreign Exchange - en blanding af performance og installation, der udgør en tøjbutik inkl. omklædningsrum. Performancen, som nu genopføres i Odense, er kunstnernes møde med publikum, som gennem forhandling gives mulighed for at bytte eget tøj med det udstillede tøj i butikken.
Alt tøjet i butikken er transformeret til kunstværker.
Så mød op i butikken og gør et kunst-indkøbs-kup, men det kræver at du er en god forhandler og at du bærer noget tøj, som kunstnerne selv har lyst til at bytte med.
På væggene udstiller fotografen Kirstine Mengel modefotografier udført i samarbejde med Qwerty.
Butikken lukker onsdag d. 4. februar, hvor der vil kunne byttes tøj M/K i tidsrummet 18.30 til 19.30.
Frem til lukningen kan Qwerty-tøjet efter aftale besigtiges og reserveres.
Artist talkOnsdag d. 4. februar vil der kl. 19.30 blive afholdt en artist talk med flere af Qwertys fynske medlemmer.
Arrangementet kræver tilmelding på 2423 7357 eller
pt@galleri5000.dk. Pris: kr. 60.
Kunstnergruppen består af:
Anders Qvist Nielsen, Camilla Gaugler, Indigo Richards, Mikkel Larris, Jens Andersen, John Krogh og Morten Tillitz. De fire førstnævnte kunstnere er bosiddende i Odense.